Bruge indstillingen HP EasyColor
Hvis du bruger HP PCL 6-printerdriver til Windows, forbedrer HP EasyColor-teknologien automatisk
dokumenter med blandet indhold, der udskrives fra Microsoft Office-programmer. Denne teknologi scanner
dokumenter og justerer automatisk fotografiske billeder i .JPEG- eller .PNG-format. HP EasyColor-
teknologien forbedrer hele billedet på én gang i stedet for at opdele det i flere dele, hvilket giver bedre
farvekonsistens, skarpere detaljer og hurtigere udskrivning.
Hvis du bruger HP Postscript-printerdriveren til Mac, scanner HP EasyColor-teknologien alle dokumenter,
hvorefter alle fotografiske billeder automatisk justeres med de samme forbedrede fotografiske resultater.
I følgende eksempel blev billederne til venstre skabt uden indstillingen HP EasyColor. Billederne til højre
viser forbedringerne, der er et resultat af indstillingen HP EasyColor.
Indstillingen HP EasyColor aktiveres som standard i både HP PCL 6-printerdriveren og HP Mac Postscript-
printerdriveren, så du ikke behøver at foretage manuelle farvejusteringer. For at deaktivere indstillingen, så
du kan justere farveindstillingerne manuelt, skal du åbne fanen Farvet papir i Windows-driveren eller fanen
Farve/kvalitetsindstillinger i Mac-driveren og klikke på afkrydsningsfeltet HP EasyColor for at rydde det.